Om Ret4Børn

 

“I dag, hvor skilsmisser, mobning og kriminalitet er hverdagskost for rigtig mange børn, er det vigtigt, at børnene bliver bekendt med deres rettigheder og muligheder – og at vi advokater får bedre muligheder for at hjælpe børnene.”

Kirsten Tolstrup, Stifter og Formand, Ret4børn.

 

Vores fokus

Hos Ret4børn arbejder vi med at forebygge børn- og unges frustrationer i svære juridiske situationer. Det er vores mission at sikre, at børn og unge kommer bedre ud af svære situationer, ved at hjælpe dem med at forstå og give dem mulighed for at handle.

Vi mener, at det er en klog investering at uddanne børn og unge om deres rettigheder, da det både kan bidrage kriminalpræventivt, fremme integration og skabe sunde velfungerende voksne.

Ret4børn er sammensat af unge jurastuderende, som brænder for børn- og unges rettigheder. Motivation bag projektet stammer, til dels, fra medlemmernes egne erfaringer, men har også tilknytning til den aktuelle samfundsudvikling.

Det er problematisk at børn og unge under 18 år ingen retlig handleevne har. Når børn opsøger en advokat eller kræver retfærdighed, skal de afvises indtil forældresamtykke er indhentet. Piger over 15 skal stadig have samtykke til abort, selvom de er over den seksuelle lavalder. Børn får ingen undervisning i lov og ret, men kan drages til ansvar og er derfor afhængige af deres forældre- og kammeraters retsbevidsthed.

 

Kirsten Tolstrup

Stifter og Formand, Ret4Børn

 

Kontakt:

Ret4børn

  • Tandervej 6a – 8320 Mårslet
  • Tlf: 24 41 95 41
  • E-mail: ret4boern@gmail.com