Hvad er en Bisidder?

 

En bisidder er en person, som støtter dig, hvis du skal til samtale i kommunen eller ved Statsforvaltningen. En bisidder kan hjælpe dig med at få overblik over dit sagsforløb, og hjælpe dig med at forberede dig. En bisidder kan også hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen eller Statsforvaltningen, hvis du har brug for det.

Hvornår har du ret til en bisidder?

Hvis du skal til samtale i kommunen eller Statsforvaltningen, har du ret til en bisidder, som kan hjælpe dig med at forstå din sag og sørge for, du bliver hørt.

 

  • Ved samtale i kommunen behøver dine forældre ikke give lov til en bisidder.
  • Ved samtale i Statsforvaltningen skal dine forældre give dig lov til en bisidder. Det er den forælder, du bor hos, som skal give lov.

Bisidder hos Ret4Børn

Hos Ret4Børn er vi eksperter i børneret og kan derfor hjælpe dig i situationer, hvor du føler dig i tvivl om dine rettigheder og muligheder. Det kan, for eksempel, være, hvis du bliver anklaget for noget og skal møde i retten eller til afhøring ved politiet. Det kan også være, at du har brug for en bisidder, når dine forældre bliver skilt, eller hvis du har brug for at anmelde et overgreb.

Hos Ret4Børn bisidder vi børn og unge op til 18 år.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for en bisidder, kan du kontakte Ret4Børn for at høre nærmere.

E-mail: ret4boern@gmail.com

Telefon: 24 41 95 41